Det er anden dag for mig i Rotterdam, og i dag har jeg endelig adgang til Arenaen.
Det her ligner, det vi har set så mange gange før, og der bliver gode tv-billeder. Scenen har utallige muligheder og det er nemt at få sangene til at skille sig ud fra hinanden.
Vi har i år ingen underlige prikker eller broer. Ingen skarpe linjer eller begrænsende kasser. Vi har et helt åbent scenerum med en kæmpe LED skærm på 887 m2. TV-billederne bliver optaget af 25 kameraer, og der er lagt ikke mindre end 500 meter skinner til de automatiske kameraer.
Belysningen består af 1.782 lamper, og der er i alt hængt 280 ton udstyr på i loftet. Hele dette udstyr skulle jeg nu se i fuld aktivitet for første gang.
Georgien lagde ud denne kølige fredag morgen med deres sørgmodige bidrag. ‘You’ lægger selvsagt ikke op til nogen stor og voldsom performance. Men derfor er det alligevel ærgerligt, at det hele er så stillestående.
Selv om Tornike er helt alene på scenen i tv-billederne, så er der ikke mindre end tre kameramænd og to scenearbejdere omkring sangeren, da de tre minutter starter. Scenearbejderne skal skubbe og fjerne en kasse og så styrte ud af billedet før kameraet fanger dem. De har ikke nogen rolig dag på kontoret.
Anden på scenen i dag er Albaniens Anxhela. Hun leverer en virkelig stærk performance iført en lille sølvkjole besat med sten. Vokalen er utrolig stærk, og jeg tror, at det er hendes held, at hun kommer direkte efter Georgien. For hvorfor skulle man stemme på Tornike Kipiani når man kan få Anxhela?
Sangen ‘Karma’ giver tydelige vibes mod Tyrket og Aserbajdsjan og det er bestemt et plus i denne konkurrence, når man kan høre etniske rødder. Den her prøver kan Albanien godt være bekendt.
Det er tid til Portugal. Den første gang jeg hørt den sang må jeg erkende, at jeg troede det var en kvinde, der sang og jeg gav den heller ikke mange chancer for at kvalificere sig til finalen. Men Black Mamba - som gruppen hedder - leverer en meget fin performance, og deres sang er en smuk historie om altid at have kærligheden på sin side selv om livet kan være svært.
Det er første gang Portugal performer udelukkende på engelsk i Eurovision. En fornyelse gruppen er stolt af at være en del af. Ikke fordi de lægger afstand til det portugisiske sprog, men forbi musik er et international sprog. Dermed er det ikke vigtigt, hvilket sprog man synger, som de anførte på deres første pressemøde her i Rotterdam.
‘Love in on my side’ kunne lige så godt have været med i konkurrencen for 30, ja måske 50 år siden. Men hvem siger, at et bidrag skal være fornyende?
Derefter er det tid til Bulgarien, og der er smæk på symbolikken i deres staging af ‘Groving up is getting older’. Victoria sidder på et podie, der skal ligne en klippe ude på havet. Hun kigger på en billede af sin far, mens sandet løber ned fra loftet som i en timeglas. Alt dette tilsat masser af røg og en imponerende vokal. Det her kommer til at sejle direkte i finalen.
Victoria er ret tildækket på scenen i en grønlig løs dragt. Om det er for at skjule, at hun er en ret rå type skal jeg ikke kunne sige, men hun fremstår i hvert fald anderledes på pressemøderne.
Dagen byder også på prøver af Finlands rock, Letlands mærkværdige sang, der bejler til årets sidste plads inden Schweiz og Danmark indtager scenen.
Det her tegner til at blive endnu en spændende Eurovision årgang.
Comments
Post a Comment