Nu er det snart nu. Vi har netop overværet den første generalprøve af den første semifinale. Om nogle timer stemmer juryen og i morgen bliver hele Europa så lukket ind i vores boble. Festlighederne får nu et alvorligt skær. Nu skal der uddeles ti finalebilletter, og de første syv bidrag skal sendes hjem – med en pænt nej-tak.
Lad mig bare slå fast, at dette klart er den svageste af de to semifinaler i år. Men på trods af det, så kan alle godt glæde sig, for det bliver et skønt show.
Efter en imponerende åbning med Netta og et første goddag fra værterne er Cypern klar som årets første bidrag. Cypern sikrede sig sin bedste placering nogensinde sidste år med en anden plads. Den præstation kommer de ikke til at gentage i år. Årets sang er skrevet over den samme skabelon, men det løfter sig slet ikke til samme niveau.
Efter Montenegro har forlagt scenen, er det tid til Finland og dermed det første nordiske land i år. Ingen tvivl om, at dette er årets svageste bidrag fra Norden. Darude ser ud til at ville trække deres finalebillet på rutinen og det gode navn. Men blandt eurovisionfans kan man kun den slags, hvis man har været med i familien før, og det har Darude ikke. Bemærk for øvrigt hans mystiske bukser med kombination af læder og denim. Det ser ud som om han har meget lange støvler på.
Polen lokale toner følger efter. Det er ikke tydeligt for mig, at de synger engelsk.
Sitting on an iceberg
Waiting for the sun
Hoping to be resured
Cold and alone…
Ærligt: jeg ville lade dem sidde og smelte stille og roligt i tre minutter.
Slovenien følger Tjekkiet inden Ungarns Joci Pápari prøver igen. Hans bidrag i år er bare ikke så stærkt som i 2017, så jeg tror ikke på, at han gentager sin fine ottende plads, men mindre kan jo også gøre det. Jeg er vældig begejstret for Tjekkiet, som jeg tror vil få en fin finaleplacering med et meget nutidigt og ungt udtryk. Flot at de for andet år i træk løfter baren. Finalebilletten må være helt sikker efter bidragene fra Slovenien og Polen.
Hviderusland er til gæld noget rod. De prøver at pakke hende ind i noget interessant, men ikke meget nytter det. Serbiens balkanballade bliver leveret med stor indlevelse mens Belgien virker ganske kønsløs. Alligevel tror jeg dog, at der bliver plads til Belgien i finalen.
Georgien med råbekor lægger op til noget helt andet fra Australien. Væk er kransekagekjolen fra finalen i Sydney, og nu er der to flyvende korsangere og Kate Miller er selv flyvende fem meter over scenegulvet. Jeg får en Wicked vibe, og det bliver en stensikker og ganske retfærdig finaleplads til Australien.
Island har provokeret i Tel Aviv med deres udtalte støtte til Palæstina. Man skal ikke blande politik ind i konkurrencen lyder kritikken, selv om det sker år efter år. Det har givet dem et gult kort fra EBU, men vigtigst af alt, så har det sikret dem medieomtale og de skal nok sikre, at deres budskab kommer ud til alle europæiske hjem. Island har ikke været i finalen i ESC siden 2014, men det kommer de i år, og de kommer til at blande sig i kampen, hvor det er virkelig sjov. Selv om det på ingen måde er min musiksmag, så kan jeg godt se deres plads i konkurrencen.
Estlands håb er den bløde mellemvare. Det her er nemt at lytte til, og hvis jeg kunne bestemme udfaldet af semifinale nummer et, så ville denne sejle i finalen. Men det bliver desværre knap så nemt i den virkelige verden. Det er tydeligt, at der står svenskere bag bidraget, og havde Avicii ikke været død, så kunne det bestemt være ham. Jeg håber virkelig på en finaleplads her, det har de bare fortjent.
Portugal er et af de bidrag, der virkelig deler vandene. Modsat Estland er dette på ingen måde nemt at gå til. Portugal har prøvet så mange genrer gennem tiden. De vandet alle europæiske hjerter med en smuk og enkelt sang fyldt med sjæl og ro forrige år. Men i år er det avangarde, meget grønt og virkelig svært at tage ind.
Grækenland var måske nok min favorit til at vinde første semifinale. Men det bliver meget udstyr for udstyrets skyld. Men derfor skal det nok blive en finalebillet, men den topplacering jeg havde tiltænkt dem på lørdag, den tror jeg ikke på mere.
San Marino og Serhat kender til dårlige placeringer. Men mon ikke 2019 skal bliver anden gang, hvor der faktisk er en finalebillet til det lille land? Jeg tror det.
Nå, og hvem går så videre?
Mit tip må være sikre finalebilletter til Tjekkiet, Grækenland, Cypern, Island og Australien. Mens Estland, Slovenien, Belgien, Serbien, San Marino, Portugal og Ungarn skal kæmpe om de sidste fire pladser. Jeg vil tro Portugal og Serbien bliver taberne i den konkurrence – eller håber jeg det bare?
Det er lige om lidt vi byder velkommen til en af årets bedste tv-aftener. Vi vinker fra Tel Aviv og ønsker HAPPY EUROVISION!
Comments
Post a Comment