De første indtryk fra Altice Arena

Her på kanten af Atlanterhavet er det så varmt, at det næsten – men kun næsten – er synd at trække indenfor. Men noget er bare større end sommer og sol: Altice Arena – centrum for alles øje de kommende dage.

Der skulle efter sigende være plads til 20.000 tilskuere. Hvis de alle bliver lukket herind på samme tid, så bliver her trængt. Det virker overraskende småt, og det er ikke så underligt, at det var så svært at få billet i år.

Dette taget i betragtning ligger det ikke lige for, at placere green room bagerst i salen igen i år. Men det har man alligevel valgt. Det giver selvfølgelig også fine billeder – men det gør mange tilskuere også.

Scenen virker til gengæld stor i den lille sal med sine broer og en stor buet catwalk. Det skal nok komme til at virker imponerende på tv selv om vi ikke har de store skærme bag solisterne.

Gennem tiderne har der været mange mystiske gaver til presse og fans. Hvem husker f.eks. ikke den lille glas terning med olie fra Aserbajdsjan eller det overraskende pressekits fra Holland i 2009, der spillede Toppers schlager-bidrag så insisterende, at det hurtigt blev pakket væk. I år er det indtil videre værterne, der ser ud til at gå med prisen for gaver man kunne forestille sig: En forlængerledning med plads til 15 el- og to USB-stik. Nok er den praktisk, hvis en familie på sytten skal oplade deres telefoner ved et elstik. Men alligevel…

Dagens prøver har til nu budt på meget forskellighed bidrag. Georgien har en sangstil, der nok er på Unescos lister over lokale specialiteter, men som næppe få flere points af den grund. Jeg tror man skal være lige så lokal som stilen for at forstå det sangvalg.

Polen har til gengæld et show, der minder om Norges bidrag fra sidste år. Melodien er bare bedre end Norges, og det må blive en sikker finalebillet og en placering på venstre side af lørdagens pointtavle.

Ungarn har den hårde lyd helt for sig selv i år. Det virker ægte og meget levende selv om det til tider bliver lettere hysterisk og manisk. Jeg bryder mig på ingen måde om det, men det kommer til at høste bredt, og så gør det jo bestemt ikke noget, at de finske fyrværkeriteknikere har fået lov at skrue op på maks.

Malta virker derimod som en lille parentes i det store show. Christabelle har en fin vokal og koreografien med fire skærme og en enkelt danser er der ikke noget at sætte på. Men bidraget er bare for beige til for alvor at komme nogen vegne.

Så det tegner bredt og rodet, præcist som Eurovision skal være. Nå ja, og sådan ser stikket ud, der kan rede familiens opladning af telefoner.

Comments