Rejsen 2022 går til...


Selv om Fyr og Flamme ikke er i finalen, så bliver det alligevel lørdag og store finaleaften fra Rotterdam. Vi har ikke nogen storfavorit ala Loreen eller Rybak i år, så det bliver mere åbent og sindsygt spændende.

Lad mig bare sige, at efter at have set finaleshowet to gange: det her bliver guf for eurovisionfans. Showet er spækket med gamle kendte eurovisionansigter, og der er ligefrem et helt afsnit, hvor man hylder os fans. Tak til hollandske tv for det.


Vinderen tror jeg vi skal finde mellem fire bidrag: Italien, Frankring, Island og Schweiz. Bookmakerne peger også mon Ukraine og Malta, men det tror jeg ikke på kan samle Europa bredt, og for Maltas vedkommende, så har jeg svært ved at se en vinder allerede med startnummer seks. 


Italien er bookmakernes favorit og Måneskin kommer helt sikkert til at høste utrolig mange points i både jurystemmerne og hos seerne. Det er et bedre rocknummer end Finlands og den italienske performance er langt mere sofistikeret - sådan på den lækre italienske måde. Vokal er helt i top og de brænder jo nærmest scenen ned. Italien har haft det ene gode nummer efter det andet siden de vendte tilbage til konkurrencen i 2011. I år tror jeg det bliver deres år.


Frankrig forstår at skabe en særlig intim stemning på scenen. Det her er fransk med fransk på. Det er nemt at pege på Édith Piaf eller i eurovision sammenhæng på Patricia Kaas fra 2009. Jeg har været vild med dette bidrag lige siden den franske finale i Paris i slutningen af januar, ja faktisk før det. Spørgsmålet er om det bare er en fanfavorit. Bookmakerne har lige nu Barbara Pravi på en anden plads. Jeg tror de har fat i noget, og jeg tror ‘Voila’ kommer på podiet.


Island var favoritter til sejren i det aflyste eurovision 2020. I år er de ramt af corona og kommer ikke på scenen i Rotterdam, men derfor tror jeg alligevel de vandt den anden semifinale i torsdag og jeg tror, at de kommer til at nå toppen af især seerafstemningen. Det bliver en top fem placering og de er klart outsider til guldet.

‘Tout l’Univers’ fra Schweiz har jeg haft et godt øje til længe. Men jeg er ikke imponeret over deres staging. Det havde været mere ligetil at vælge et flygel og røg på scenen, men nu er det altså et stativ, der ligner en ombygning af Leonoras stol fra 2019. Samtidig er der utrolig mange kameraklip, at man bliver helt forpustet. Al dette være sagt, så tror jeg nu alligevel på en flot placering til Schweiz.



Men men men... Skal vi til Rom eller måske Torino næste år? Jeg tror det!


Happy Eurovision!

Comments