Klar til Rotterdam?


I dag starter prøverne i Ahoy og det er tid til at få årets sange ind under huden. Så vi tager lige en rejse rundt i Europa med denne første kavalkade af årets bidrag.

Første semifinale starter i Litauen med en af årets favoritter. The Roop var også udset som Litauens repræsentanter sidste år, hvor konkurrencen blev aflyst. Årets sang ‘Discoteque’ ligger i top hos bookmakerne og der også noget spændende og moderne over dette bidrag.

Slovenien og Rusland følger inden det første Nordiske land skal på scenen. Det er Sverige og deres ‘Voices’, der bliver fremført af Tusse. Jeg har hørt sangen spillet på P4, og det her bliver sandsynligvis den nordiske mester i år.

Herefter følger Australien, der slet ikke kommer til Rotterdam men deltager med en båndet optagelse. Normakedonien og Irland følger inden der kommer et brag af en popsang fra Cypern. Man kan påstå, at vi har set den samme sang fra Cypern over de seneste år. Men det her Lady Gaga inspirerede nummer, bl.a. komponeret af danske Thomas Stengaard, kommer helt sikkert til at brage i finalen.

Næste nordiske land er Norge, hvor TIX fremfører sin ‘Fallen Andel’. Jeg kunne bedre lide denne sang på norsk, men Norge har i år ikke haft samme mod som Danmark til at stille op på originalt sprog.

Kroatien, Belgien, Israel og Rumænien følger inden Aserbajdsjan sætter fut i dansegulvet. Det lyder som et bidrag fra de kanter, og det er rart at kunne høre det tydeligt. Jeg er glad for ‘Mata Hari’ og tror på en fin placering til vores værter fra 2012.

Ukraine og Malta lukker den første semifinale. Malta er endnu en af forhåndsfavoritterne, så man bør holde et vågent øje med Destiny og hende ‘Je me passe’. 



Comments