Første semifinale - Nu går det løs fra Rotterdam

Efter to års ventetid er det nu sådan rigtig tid til Eurovision igen, og Holland har dækket op til skøn første semifinale med spænding og masser af Eurovision nostalgi. 

De første ti finale billetter skal uddeles i morgen. Og hvem skal så videre, og hvem må taget tidligt hjem? Det er kun 16 deltagere i denne første semifinale, så der er kun seks, der bliver sorteret fra. Men hvem bliver det så? Og har vi et par overraskelser på vej?


Showet er bygget op som vi kender det, og det er ret lige på de 16 bidrag. 


Det er en ret tæt semifinalen, og hvis man kigger hos bookmakerne, så er der faktisk 11 sange, der har mere end 50 % sandsynlighed for at kvalificere sig. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, så nogen må sorteres fra, og jeg er faktisk ikke enig i hele deres forudsigelse. Men mere om det mens vi går gennem de enkelte bidrag.


Niveauet bliver lagt meget højt fra starten med Litauens bidrag og en vinderkandidat til på lørdag. The Roop er i en særlig liga, og deres energi og sangens kvaliteter er i særklasse. Til gengæld er der ikke mange, der har Slovenien i finalen, og det har jeg heller ikke. Det er et middelmådigt bidrag, selv om hendes vokal er imponerede, og hun gav den virkelig gas til juryfinalen i aften.


Rusland er en sikker finalist, selv om det på ingen måde er min top te. Til gengæld synes jeg, Sverige har været noget svingende til prøverne i år. Men når bare man rammer topniveauet på aftenen for juryfinalen - som han gjorde i aften - så kommer man jo i finalen.


Australien er med uden at være med, så det er en speciel oplevelse at se en båndet version fra down under. Jeg tror ikke på, at det bliver finale til Montaigne. Dels tror jeg de bliver straffet for kun at være halvt med, og dels er hverken hendes vokal eller sangen noget særligt.


Nord Makedonien og Irland skal nok heller ikke regn med at de kommer i det fine selskab i år. En balkanbasker som den Vasil leverer har jo bestemt sit publikum, men det er som om der går noget galt når han udvikler sig til en diskokugle midt i sangen. Altså for mig er det bare noget rod, og det kan absolut kandidere til aftens sidste plads. 


Irlands Lesley Roy har et kæmpe sceneudstyr men lige lidt hjælper det. Det her er og bliver glemt efter de tre minutter. Det er muligt, at hendes scenografi er udtryk for, at hun er træt af alle de mange skærme, men de virker nu mere levende for mig end plader og papmache. 


Til gengæld kommer Cyperns Elena Tsagrinou til at danse direkte i finalen med sin El Diablo. Kunne dette være en kandidat til den endelige sejr på lørdag? Hun ligger kun nummer fem hos bookmakerne, men jeg har en fornemmelse af, at det kan ændre sig.


Den næste gruppe med Norge, Kroatien, Belgien og Israel kan i princippet alle gå til finalen. Jeg tror de fire lande kæmper om de sidste tre pladser. Norge er top professionelle men med en dårlig stagning (selv mod den er som i MGP), der ikke passet specielt godt til sangen. Belgien derimod har valgt en virkelig fin opbygning på scenen, men spørgsmålet er, om sangen er stærk nok.


Kroatien er en mellemklasse popsange, der nok ikke når mere end den tunge bagerste del af finalefeltet. De har dog valgt en rigtigt fin stagning, hvor de kun er på catwalken og den lille forscene. Bookmakerne har Israel videre, men her er jeg ikke enig. Hvad er det sangen ‘Set me free’ kan, som vi ikke får fra Kroatien?


Herefter er det Rumænien.  Jeg er ret sikker på, at de er ude i år og med en dårlig juryfinale tror jeg ikke på, at der er noget håb for hende. Rumænien fik lov at synge igen pga. lydproblemer til juryfinalen, men det hjalp hende ikke meget.


Aserbajdsjan giver os igen i år et autentisk lokalt lydbillede. Det virker altså for mig, selv om det ikke er så stærkt som tidligere år. Samtidig taler hun ikke et ord engelsk, og det kan man desværre godt fornemme.


Semifinalen lukker med Ukraine og Malta. Begge er sikre finalister og begge kommer til at ende i den den bedste del af finalefeltet. Ja Malta går sandsynligvis efter en podieplads på lørdag. Både Ukraine og Malta måtte også synge igen til juryfinalen. 


Tillader mig dog at tænke over, at Destiny fra Malta havde en mørk page frisure i eftermiddag og en meget langt hår i aften til juryfinalen. Der må mindst være en paryk i spil.


For at summere, så vurderer jeg at 11 bidrag kæmper på ti finalepladser. Jeg tror det bliver Israel der trækker det korteste stå, og dermed kommer til at stå med en 11. plads.


Dermed tror jeg, at det bliver følgende lande, der kvalificerer sig:


De sikre:

Litauen, Rusland, Sverige, Cypern, Ukraine og Malta


Dem på vippen:

Norge, Kroatien, Belgien og Aserbajdsjan


Endnu en lang dag med prøver er slut og i morgen bliver det altså alvor. Jeg glæder mig og ønsker alle Happy Eurovision.

Comments