De fleste år, når jeg tager mod lufthavnen efter et ESC, så er jeg færdig med værtsbyen. Jeg har set lidt, er træt og orker ikke mere sikkerhed og fest. Men sådan var det slet ikke i år. Jeg er på ingen måde færdig med Israel og skønne Tel Aviv.
Jeg er glad for Hollands sejr, jeg er glad for Danmarks fine placering og jeg er glad for en så dejlig uge i solen.
Jeg havde forventet et hysterisk sikkerhedsniveau, som vi normalt ser omkring de israelske deltagere rundt i Europa. Men sådan var det slet ikke. Vi blev selvfølgelig tjekket som man skal, når man bevæger sig rundt i pressecenteret og Arenaen, men det virkede roligt og kontrolleret. Jeg har en fornemmelse af, at der sikkert var betydelig større sikkerhedsopbud end det vi så. Israelerne er desværre vandt til at skulle betydelig sikkerhed, så mod ikke der var overvågning, som bare var skjult for os naive nordeuropæere, der ikke er vandt til aflytning og snigskytter på hustagene.
Danmark blev nummer tolv. Det er en godkendt og fin placering som DR må være tilfreds med. Vi kom i finalen på yderste mandat, men klarede at overhale et par af bidragene fra vores semifinale i det store show lørdag aften. Jeg synes, at vi skal være rigtig stolte af den flotte indsats. Godt gået Leonora!
Holland trak som forventet det længste strå, og nu er stafetten givet videre til hollandsk tv, der nu har fået en opgave til et par hundrede millioner kroner. Det bliver svært at overgå det flotte show fra Tel Aviv. Men lad mig komme med et enkelt råd: Drop Madonna, det er ikke pengene værd.
Tel Aviv, du har været festlig, fornøjelig og en helt igennem skøn vært – jeg kommer helt sikkert snart igen.
Comments
Post a Comment