Min første – og sidste dage med åbne prøver i år blev indledt med Kroatens englesang. Et stykke musik, der ligeså vel kunne have været en del af konkurrencen på ti år siden. Den kroatiske sanger Roko leverer en fin vokal og han gør, hvad han kan. Jeg er ikke sikker på, hvad englevingerne tilfører sangen, men det er Eurovision og derfor gælder det jo selvfølgelig om at blive husket, også når de tre minutter er gået.
Den kroatiske sang er skrevet af Jacqes Houdek, som jeg også allerede har set hernede. Vi kender ham fra det kroatiske bidrag sidste år i Portugal, hvor han var sangstjernen:
Efter en lidt rodet affære fra Malta blev det tid til Litauens bidrag. Jeg ved, at dette ikke har nogen chancer i årets konkurrence, men derfor må jeg jo godt kunne lide det. Set i det store perspektiv er det mest specielle der sker i Jurij Veklenkos performance, at hans mikrofonstativ forsvinder på et splitsekund. Det har vi set før, men det er alligevel specielt. Se for eksempels Maltas Chiara fra 2009, efter 2 minutter og 15 sekunder flytter hun stativet, hvorefter det er væk. Tv-magi!
Dagen bød også på et par af årets favoritter: Rusland og Holland.
Ruslands Sergey Lacerevs ’Scream’ er en flot performance. Det er så velkoreograferet, at det måske kan blive helt kedeligt at se igen og igen. Men som tre minutters tv er det virkelig effektivt.
Holland havde til gengæld en meget rodet prøve, hvor de valgte forskellige udtryk til sangen. Det kan virkelige ligegyldig om der står en lampe på klaveret, om den står under klaveret eller der måske i stedet er laserlys ud over publikum. Men når man ser alle tre versioner, så bliver det tydeligt, hvor forskelligt det vil tage sig ud.
Vokalen sidder absolut i skabet, og Duncan virker meget nærværende. Jeg håber de holder fast i versionen, hvor han trommer et par takter ovenpå klaveret når det hele gælder på torsdag. Men jeg tror ikke den hollandske delegation var sikker. Det må være utrolig frustrerende, når de har favoritrollen for første gang måske tyve år, at de så skal være så meget i tvivl.
Efter en lidt rodet affære fra Malta blev det tid til Litauens bidrag. Jeg ved, at dette ikke har nogen chancer i årets konkurrence, men derfor må jeg jo godt kunne lide det. Set i det store perspektiv er det mest specielle der sker i Jurij Veklenkos performance, at hans mikrofonstativ forsvinder på et splitsekund. Det har vi set før, men det er alligevel specielt. Se for eksempels Maltas Chiara fra 2009, efter 2 minutter og 15 sekunder flytter hun stativet, hvorefter det er væk. Tv-magi!
Dagen bød også på et par af årets favoritter: Rusland og Holland.
Ruslands Sergey Lacerevs ’Scream’ er en flot performance. Det er så velkoreograferet, at det måske kan blive helt kedeligt at se igen og igen. Men som tre minutters tv er det virkelig effektivt.
Holland havde til gengæld en meget rodet prøve, hvor de valgte forskellige udtryk til sangen. Det kan virkelige ligegyldig om der står en lampe på klaveret, om den står under klaveret eller der måske i stedet er laserlys ud over publikum. Men når man ser alle tre versioner, så bliver det tydeligt, hvor forskelligt det vil tage sig ud.
Vokalen sidder absolut i skabet, og Duncan virker meget nærværende. Jeg håber de holder fast i versionen, hvor han trommer et par takter ovenpå klaveret når det hele gælder på torsdag. Men jeg tror ikke den hollandske delegation var sikker. Det må være utrolig frustrerende, når de har favoritrollen for første gang måske tyve år, at de så skal være så meget i tvivl.
Comments
Post a Comment