Dem skal vi holde øje med: Rusland

Rusland bliver for anden gang repræsenteret af superstjernen Sergey Lazarev, og denne gang skal bronzen fra Stockholm skiftes ud med det fineste metal. Derfor er alle sejl sat når Rusland for 23. gang går efter sejren i ESC og det dårligste resultat nogensinde fra 2018 skal vaskes væk. 



36 årige Sergey Lazarev har i årevis været en stjerne på den russiske musikhimmel. Som 17 blev Sergey en del af duoen Smash, der havde en række hits i Rusland. Samtidig valgte han at uddanne sig til skuespiller i Moskva. Hans solokarriere tog for alvor fart i 2003, hvor det blev til sange på såvel russisk som engelsk. 

I 2016 blev Sergey udpeget som den russiske kunstner til ESC i Stockholm. Han blev straks storfavoritten til sejren, og vi var vel alle overbeviste om, at han ville feje alle af banen. Bookmakerne var enige med fansene og OGAE afstemningen vist klar favoritværdighed. På selve aftenen i Globen, var der en mange der pegede på Australiens smukke ballade, og selv om Rusland uden tvivl havde det mest spektakulære show måtte såvel Sergey som Dami Im se sig slået af Ukraines Jamala. 

Teamet omkring Sergey er topprofessionelt og tæller blandt andet den egocentriske og multitalentede Philipp Kirkorov (Rusland 1995), der gang på gang har haft en finger med i spillet, når det er gået godt for Rusland og faktisk var han også hjernen bag Hviderusland bedste resultat nogensinde nemlig Kolduns bidrag i 2007. Kirkorov skal nok sikre specielle pressemøder i Tel Aviv, hvor han uden tvivl vil forsøge at få opmærksomheden over på sig selv. Her kan du gense Kirkorovs eget Eurovision bidrag: 



Årets bidrag fra Rusland er skrevet af Sharon Vaughn og Dimitris Kontopoulos, mens det altså er produceret af bl.a. Philipp Kirkorov. Sangen hedder ’Scream’, og vi kan forvente et show ud over det sædvanlige. 

Holder det så til en sejr? Konkurrencen er meget åben med finalpladsen er sikker. Rusland har uden tvivl det stærkeste kort på hånden fra Østeuropa, så en top tre placering føler jeg mig sikker på. Rusland stiller med et kendt navn i den østlige del af Europa og showet bliver noget for sig. Samtidig har Sergey en stensikker vokal. 

Så jeg vil heppe på Rusland i år, og tror der er en god chance for, at ESC-toget næste år skal til Moskva, Sankt Petersborg eller Sochi. 

Her kan du høre Sergeys bidrag til Tel Aviv og gense den flotte performance fra Stockholm 2016.




Comments