Dem skal vi holde øje med: Italien


Efter Italien er kommet tilbage i ESC familien har jeg næsten hvert år haft en svaghed for deres skønne bidrag fra San Remo. De fleste år har jeg langt fra været ene om min fascination – og igen i år, er det italienske bidrag et af favoritterne til den endelige sejr.

’Soldi’ hedder vinderen fra den prestigefyldte konkurrence i San Remo. Sangen bliver fremført af Mahmood, og det blev til en flot sejr hvor bl.a. Il Volo og en legende som Loredana Bertè måtte se sig slået. Her kan du se disse to bidrag fra konkurrencen, og selvfølgelig Il Volos bidrag fra Eurovision 2015, hvor Italien også var favorit.

Skal du i år bare høre et bidrag, der ikke vandt med har været med i en national finale, så tjek Loredana Bertè. Så ved du, hvorfor Eurovision er noget særligt.






Mahmood er en 26 årig ret ukendt italiensk sanger, der startede sin karriere i X-factor i 2012, hvor han dog kun nåede få runder inden han blev stemt ud. I 2016 forsøgte han sig i San Remo for første gang men det egentlige gennembrud kom først i 2018, hvor han sang med på en række number med Marco Mengonis. Marco Mengoni er bedst kendt for sin deltage i ESC 2013 i Malmø, som du kan gense her: 



’Soldi’ er skrevet af Carlie Charles, Dardust og Mahmood selv. 

Italien er som en af de fem store vesteuropæiske deltagere direkte kvalificeret til finalen den 18. maj Tel Aviv. Bookmakerne har pt. Italien på en femte plads med OGAE afstemningen i dag har Italien på en første plads skarpt forfulgt af Schweiz, der er det næste bidrag vi kigger nærmere på. 


Her er den officielle version af Mahmoods ’Soldi’:



Comments