Dem skal vi holde øje med: Danmark

Det ligger ligefor at starte med Danmark, og selvfølgelig vil vi holde særligt øje med årets danske bidrag: ’Love is forever’ med Leonora – vi kan slet ikke lade være.

Leonora vandt en flot sejr ved Melodi Grand Prixet i Herning den 23. februar med 42 % af stemmerne, mens Julie og Nina måtte nøjes med 35 % på anden pladsen. 



Sangen er skrevet af Lise Cabbel, Emil Lei og Melanie Wehbe. Lise Cabbel har tre gange tidligere vundet for Danmark, nemlig i 1995 med klassikeren ’Fra Mols til Skagen’, i 2011 med A Friend In London og sangen ’New Tomorrow’ og selvfølgelig i 2013 da hun var en af ophavsmændene til Emmelies ’Only Teardrops’. Lise Cabbel har dermed en imponerende statistik i Eurovision med en første og to femte pladser. 

20 årige Leonora er til gengæld et mere ubeskrevet blad på musikscenen. Hun har tre gange være junior mester ved DM i kunstskøjteløb, og hun har deltaget i de nordiske mesterskaber og ved VM, men dette er hendes debut som sanger. 

Danmark deltager i den anden semifinale i Tel Aviv torsdag den 16. maj med startnummer syv, efter bidraget fra Rumænien og lige inden en af forhåndsfavoritterne fra Sverige. Dermed vil det danske bidrag skille sig ud fra de to bidrag, der ligger før og efter i semifinalen. Rumæniens bidrag er præget af sigøjnertoner mens det svenske bidrag er klart inspireret af gospel. 

Bookmakerne har lige nu Danmark på en tyvende plads til den endelige sejr og som en tiende plads i semifinalen. Det er de færreste, der nævner Danmark i toppen af pointtavlen, men en finaleplads bør være muligt, selv om semifinale to har et langt højere niveau end den første semifinale. 

Her kan du genhøre det danske bidrag i såvel den officielle version som en strygerversion.


Comments