’Love is forever’ for Danmark


Det bliver altid sådan rigtig spændende med Eurovision når det danske bidrag skal vælges. Selv om jeg hvert år tænker, at Dansk Grand Prix kun er en af de gode aftener mod årets egentlige fest, så må jeg igen i år erkende, at det kribler lidt i maven denne weekend. For hvem skal så sikre os den danske fest i Tel Aviv.

I aftes fik vi så svaret: En skøn Lise Capple sang fremført af 20’årige Leonora med den evig gyldige titel ’Love is forever’.

Lise Capple har givet os tre fantastiske ESC bidrag gennem historien. Først i 1995 var det ’Fra Mols til Skagen’, så i 2012 var det A Friend in London og deres ’New Tomorrow’ og så selvfølgelig Emmelie og vores vinder ’Only Teardrops’. Så det er en tung arv at skulle forsvare ene top fem placeringer på den internationale scene. Men det er nu Leonoras opgave.

Det er en lethed over det danske bidrag, der sagtens kan give en fin placering i Tel Avis. Vi kender endnu langt fra alle konkurrenterne, så en solid vurdering af placeringen er svær at lave. Men en finaleplads må være en rimeligt succeskriterium, og den må altså være inden for rækkevidde.

Leonora var uden tvivl den rette vinder i Herning i aftes. Der var et par andre fien bidrag i et ellers lidt jævnt felt. Men der skal jo kun én god sang til at sikre successen, og den havde vi. Så tillykke til Leonora, Lise Capple, Danmark og Eurovision. Danmark er tilbage på sikker kurs mod finalen og festen i Tel Aviv er sikre for de danske fans.

 

Comments