Man ved ligesom noget særligt er på vej når det første kendte ansigt man møder i lufthavnen en alt for tidlig morgen i maj udbyder ”Glædelig jul” og giver et kram.
Sådan er det vel for alle, der er besat af noget. Om det så er frimærker, hestevæddeløb eller fodbold. Når det er tid til den store finale eller konference, så er humøret højt og forventningerne ligeså. Så gør det ikke så meget, at uret er sat til klokken 03... Sove det kan vi gøre efter den 12., for nu er klokken Eurovision-tid. Endelig!
Kursen er sat mod det land, der bare ikke kunne vinde. Det har vi i hvert fald sagt i årevis. Der er bare ikke venner nok for Portugal. Vi skatter i Danmark den skandinaviske mafia og frygter den østeuropæiske. Der er bare så mange points mellem naboerne i vores regioner. Mens Portugals alliance med storebror Spanien ligesom kun kan give 12 points – og det giver ikke sejre. Men det utrolige skete da musikken vandt i Kiev, og nu er alle sejl så oppe for at skabe en mindeværdig konkurrence i Lissabon.
Prøverne er i de sidste stadier, og om bare to dage er det tid til at binde buketten sammen, og præsentere de færdige shows for publikum. Og jeg tør godt sige, at jeg er på plads når den samlede verdenspresse er inviteret indenfor til det færdige resultat. Nuvel et resultat med utallige fejl og stop, men dog et af årets bedste øjeblikke. Billetterne til de ni shows med publikum er i tasken og når akkrediteringen er hentet om et par timer er der også adgang til de tre gennemspilninger for pressen.
’Sangen skal i fokus i år’ som det hedder, når man vælger at spare de store LED-skærme. Ikke siden Oslo i 2010 har vi måttet undvære de store billeder bag kunsterne. Men jeg er nu alligevel sikker på, at vi får årets flotteste tv-show på kontoen igen i 2018. Det er nemlig langt fra et rent portugisisk show, for alle de bærende kræfter fra de seneste års shows er fløjet ind.
Dagens program bliver langt: efter fire timer i luften, er det i ekspresfart til hotellet med kufferten, til Arenaen og dagens prøver, til reception på den danske ambassade med Rasmussen og det danske hold, inden Israel sent i aften byder op til bal. Så inden jeg rammer puden i nat visen uret helt sikkert 03 igen. Men hvad gør det, når humøret er højt, den festligste musik på scenen og nuvel en liter redbul?
Jeg er klar med bloggen og nu er vi næsten ”all on board”. Velkommen indenfor - Happy Eurovision!
Comments
Post a Comment