Finaletid

En af de mest åbne og spændende finaler i årevis venter i Lissabon i aften. Det er blevet lørdag og trætheden er over hele familien Eurovision. Der er blevet danset, skålet og skrålet. Nu venter kun den sidste prøve og selvfølgelig den store finale. I aftes blev halvdelen af stemmerne afgivet, så EBU har allerede et godt billede af, hvor vi alle skal hen næste år. Men vi andre må stadig vente i spænding.

Aftenens show starter med den portugisiske fado. En sørgmodig og storstilet sangtradition, der ligger ret langt fra det vi eller skal opleve i aftenens show. Det er rart, at vi endeligt kan se noget lokalt i programmet, der til nu lige så godt kunne være sendt fra et hvilket som helst andet europæiske land.

Efter flagparaden, der efterhånden er blevet en tradition, er det Ukraine der har æren af at åbne finalen. Taget på Altice Anena skal stå sin prøve under sang nummer to, hvor det er Spaniens tur. De spanke fans fylder igen i år meget blandt publikum, og selv om Spanien kun ligger til en jævn placering, så fejler entusiasmen bestemt ikke nogen. 

Efter flagparaden, der efterhånden er blevet en tradition, er det Ukraine der har æren af at åbne finalen. Taget på Altice Anena skal stå sin prøve under sang nummer to, hvor det er Spaniens tur. De spanke fans fylder igen i år meget blandt publikum, og selv om Spanien kun ligger til en jævn placering, så fejler entusiasmen bestemt ikke nogen.

Danmark er på som sang nummer 15, og det bliver helt sikkert til en fin og solid performance. Lige meget hvem vi taler med her i Lissabon er der udelukkende pæne ord til vores bidrag. Bookmakerne har os lige nu på en forventet 17. plads. Selv om det altid er utrolig svært at vurdere vores eget bidrag, så tør jeg godt vente en placering i den bedste halvdel af finalefeltet.

Men hvem tager så sejren? Fanfavoritten fra Israel er faldet hos bookmakerne fra en klar første plads til en anden plads. Det er ikke forbi Netta ikke leverer sin ’Toy’ fint, men måske mere forbi der er opstået fanhysteri om bidraget fra Cypern.

’Fuego’ fra Cypern er da også et fint nummer. Eleni leverer varen, men jeg synes nummeret er gammeldags og jeg tror ikke på, at der kan samles stemmer til en cypriotisk sejr, trods alt. Havde det været en reklame for hårshampoo, hvad det været en helt anderledes sikker sejr.

Tjekkiet var min personlige favorit inden jeg tog til Lissabon. Det er han sådan set stadig, men om han kan leverer de mange tolvtal, der skal til en sejr er ret åbent. Bookmakerne har ham som nummer 13 lige nu. Jeg er ret sikker på, at seerstemmerne er vil være med ham, men der er risiko for, at det kun bliver til en placering mellem nummer fem og ti.

Bookmakerne har lige nu Frankrig som nummer fire. Jeg vil også forvente, at de kommer til at blande sig i kampen om guldet. Men hvis de skal vinde, så skal de have en ret stor del af jurystemmen, for jeg tror ikke seerstemmerne kommer til at bærer dem i mål.

Underlig nok synes jeg, her er meget stille om bidraget fra Moldova. Bookmakerne har dem som nummer 15, men jeg tror, at de vil tage en stor andel af stemmerne fra især Østeuropa og med resultatet sidste år in mente (hvor Moldova blev nummer tre), så tror jeg også vi har en topkandidat her. Nok er bidraget letbenet, men det er til at huske, og det kan få et smil frem hos de fleste. Og et smil er ikke noget dårligt udgangspunkt for en seerstemme.

Efter 1.521 bidrag på en ESC-scene bliver det i aften omkring midnat, tid til at krone den 63. vinder af konkurrencen. Jeg krydser fingre for, at vi også næste år skal til sol og sommer i Prag, Paris, Nicosia eller Tel Aviv.

Happy Eurovision!