Der var høj sol, og de store smil var fremme da de herboende danskere med Ambassadøren i spidsen fejrede Rasmussen og hele det danske hold. Der var drinks og forfriskninger i haven bag ambassaden og over højtalerne lød gamle danske grand prix toner. Rammerne til et par hyggelige timer en lørdag eftermiddag var bestemt i top.
Rasmussen kvitterede for invitation med en lille intim koncert. Først den danske vinder fra 1963 og efterfølgende årets håb i den nye akustiske version. Der var også tid til en snak med de fremmødte, utallige håndtryk og selfies.
Det er altid hyggeligt når danskere udenfor landets grænser samles for at dyrke fællesskabet. De gør de sikkert ofte på ambassaden i Lissabon, som man gør det utallige andre steder. Når der i dag var deltagere i alle aldre (og sågar en hund), så skyldes det sandsynligvis ikke kun at der også var fornemt besøg af den danske Finansminister, men også at musikken kan samle som intet andet.
Det var også netop filosofien bag Eurovision Song Contest for mere end tres år siden, og det er det stadig den dag i dag. Dengang var vores verdensdel stadig i skyggerne af krigens rædsler. I dag er det andre krige om retfærdighed og menneskerettigheder, der præger billedet. Men det gør det ikke mindre vigtigt at samles om noget fredeligt som musikken.
Årets tema ”All aboard” understreger, at dette er en mangfoldighedsfest for alle. Her er plads til den dårlige smag, de store rober, den måske lidt for minimalistiske påklædning, de store armbevægelser og masser af glitter. En ting er sikker: på den terresse bag den danske ambassade, der var alle med på musikken og klar til at støtte op om hele Danmarks Rasmussen.
Comments
Post a Comment