Det er årets sjoveste uge og den har ramt os igen: Eurovision-week. Det er tiende gang jeg er på udebane med dette cirkus og der er sket meget i Eurovision-land.
Fra år til år er det ofte svært at se udviklingen i scenografi og prøver. Men hvis man sammenligner 2017 med for ti år siden i 2007, så er det noget andet i dag. I 2007 var der meget større frihed til prøverne, og der blev foretaget store ændringer. I dag er det en stor ændring når Anja vælger at skifte kjole. ’Tøjkrise’ skriver medierne, men reelt er det vel netop derfor vi har prøver, så vi kan tjekke om det vi havde udtænkt også virker på tv.
I dag er hele designet af billederne på baggrunden låst inden prøver start og ikke som i 2007, hvor de spanske fans ved at klappe højere til en af billedmulighederne fik skiftet udtrykket i Nash sang. Som mange sikkert husker, så hjalp det ikke de spanke håb det år, men prøverne var et levende sted, hvor der blev lavet store ændringer.
Det er sikkert kun meget få mennesker på denne klode, der kender eller husker den lille episode, hvor udtrykket blev ændret så radikalt under den spanske prøve. Men Eurovision blev utrolig levende, for de måske 30 mennesker vi var i presseafsnittet den dag.
Tilbage der for ti år siden da havde alle delegationerne helt andre budgetter. Det kunne vi blandt andet se ved, at pressen blev forkælet med et hav af gaver. Jeg husker en hviderussisk fest i Moskva, hvor vi alle fik en flaske vodka i hånden som tak for besøget, da vi gik. Der er stadig små gaver til pressen, men formatet er klart mere afstemt med virkeligheden.
Og den ukrainske virkelighed er meget anderledes end den vi har set i ved de seneste års konkurrencer. Det afspejles også af prisniveauet, hvor vi købe frokost i pressecenteret for 15-20 kr. og i går købte jeg to kopper the for 3 kr. Så her er billigt, men ingen smil. Folk er venlige og hjælpsomme med de smiler ikke. Faktisk ser de nærmest forlegne ud, hvis man smiler til dem.
Sikkerheden her er også nærmest hysterisk. I aftes til åbningsfesten på Euroclub var hele området spærret af, så jeg måtte gå et par kilometer for at komme frem til stedet. Undervejs var der politi over alt. De sidste 500 meter fra indgangen står der en betjent for hver ti meter. Og det selvom Euroclub er placeret ude i park i et skovlignede område, så det burde være ret nemt at bevogte.
Måske det bare er ukrainsk det med ikke at tage nogen chancer med sikkerheden. Udgangsdøren fra det lokale supermarked bliver også bevogtet. Her er det af en soldat med maskinpistol. Han ligner ikke en gut, man lige få taget en selfi med, så det billede må man tænke sig til.
Den danske ambassade har inviteret til fest, så må hellere få blive klar til endnu et hyggeligt arrangement. Liver er ikke så tosset i Eurovision-land.
Fra år til år er det ofte svært at se udviklingen i scenografi og prøver. Men hvis man sammenligner 2017 med for ti år siden i 2007, så er det noget andet i dag. I 2007 var der meget større frihed til prøverne, og der blev foretaget store ændringer. I dag er det en stor ændring når Anja vælger at skifte kjole. ’Tøjkrise’ skriver medierne, men reelt er det vel netop derfor vi har prøver, så vi kan tjekke om det vi havde udtænkt også virker på tv.
I dag er hele designet af billederne på baggrunden låst inden prøver start og ikke som i 2007, hvor de spanske fans ved at klappe højere til en af billedmulighederne fik skiftet udtrykket i Nash sang. Som mange sikkert husker, så hjalp det ikke de spanke håb det år, men prøverne var et levende sted, hvor der blev lavet store ændringer.
Det er sikkert kun meget få mennesker på denne klode, der kender eller husker den lille episode, hvor udtrykket blev ændret så radikalt under den spanske prøve. Men Eurovision blev utrolig levende, for de måske 30 mennesker vi var i presseafsnittet den dag.
Tilbage der for ti år siden da havde alle delegationerne helt andre budgetter. Det kunne vi blandt andet se ved, at pressen blev forkælet med et hav af gaver. Jeg husker en hviderussisk fest i Moskva, hvor vi alle fik en flaske vodka i hånden som tak for besøget, da vi gik. Der er stadig små gaver til pressen, men formatet er klart mere afstemt med virkeligheden.
Og den ukrainske virkelighed er meget anderledes end den vi har set i ved de seneste års konkurrencer. Det afspejles også af prisniveauet, hvor vi købe frokost i pressecenteret for 15-20 kr. og i går købte jeg to kopper the for 3 kr. Så her er billigt, men ingen smil. Folk er venlige og hjælpsomme med de smiler ikke. Faktisk ser de nærmest forlegne ud, hvis man smiler til dem.
Sikkerheden her er også nærmest hysterisk. I aftes til åbningsfesten på Euroclub var hele området spærret af, så jeg måtte gå et par kilometer for at komme frem til stedet. Undervejs var der politi over alt. De sidste 500 meter fra indgangen står der en betjent for hver ti meter. Og det selvom Euroclub er placeret ude i park i et skovlignede område, så det burde være ret nemt at bevogte.
Måske det bare er ukrainsk det med ikke at tage nogen chancer med sikkerheden. Udgangsdøren fra det lokale supermarked bliver også bevogtet. Her er det af en soldat med maskinpistol. Han ligner ikke en gut, man lige få taget en selfi med, så det billede må man tænke sig til.
Den danske ambassade har inviteret til fest, så må hellere få blive klar til endnu et hyggeligt arrangement. Liver er ikke så tosset i Eurovision-land.
Comments
Post a Comment