Så går det løs igen

Efter Rumænien blev diskvalificeret er der 18 bidrag i en jævnbyrdig og lidt for spændende kamp.

Letland har fornøjelse af at åbne den anden semifinale med deres drømmende og utrolig smukke bidrag. Justs er ret scenesikker og han synger sig helt ud. Det lyder til tider anstrengende, men det er en fin melodi og det leder tankerne hen på Depeche Mode. Jeg er ret solgt på dette. (60% sandsynlighed for en finaleplads)

Polens musicalindslag byder på langt hår, sort neglelak og en småkedelig sag. Michal synger ganske fint men det virker gammeldags og lidt for langt. Der er modulering og alt det man kan forvente sig i et godt ESC-bidrag. Men det letter bare aldrig rigtigt. (40%)

Schweiz har haft det svært i ESC og med årets anonyme sang når Rykka desværre heller ikke rigtigt at imponere nogen. Hun har ikke den stærkeste vokal, det virker gennemsigtigt og meget stillestående. En smuk kjole og et fint podie kan ligesom ikke gøre det i 2016. (20%)

Israles androgyne sanger leverer en smuk og stemningsfyldt præstation. Det bliver af en eller anden grund ikke kedeligt, selv om det egentligt kunne tangere det. Hovi har en stærk udstråling på scenen, masser af flotte stjerner og han kommer ud over scenekanten. (60%)

Hviderusland havde lovet at danske nøgen og med ulve. På TV skærmene vil det se sådan ud, og det er måske nok på kanten af reglerne, den måde SVT har ladet det klippe. Melodien er dog stadig uinteressant men de får det maksimale ud af det. (50%)

Serbiens sangerinde mener det virkeligt… Hun giver sig selv fuldt ud og det ser ud til at være en både seriøs og vigtig ting at stå på scenen. Jeg vil håbe hun husker at nyde det lidt også. Hun har en rigtig vin vokal, men jeg keder mig og tror Europa vil gøre det samme. (30)

Irland har valgt sit bidrag internt. Men med en stjerne som Nicky Byrne fra Westlife burde det være en klog ting at gøre. Det er et udmærket bidrag, han synger rimeligt, og der er points fra Danmark uden tvivl. Men der er noget kønsløst over det, og det bliver ikke til den ottende ESC-sejr i år. Men i første omgang er det jo også bare finalebilletter der drejser sig om. (60%)

FYR Makedonien har power og storslået sangkraft. Det her er ESC når det er bedst, det er energi, det er diva, det er Kaliopi i stor stil. Det vil dele vandene men jeg faldet pladask for det, og det gjorde salen også til juryprøven i går. Tak for at vi må høre sådan et bidrag i 2016. (70%)

Litauen har et skønt meget typisk ESC-bidrag. Danny har vi set før, og han vil helt sikkert klare sig pænt igen. Det er humør, god energi, velproduceret og rigtig god vokal. (65%)

Australiens bidrag er så smukt. Det er æstetisk og vellyd. Hun synger skønt, og det kan og skal blive til noget stort. Hun sejler direkte i finalen. Hendes brug af gennemsigtige skærme er som Hvideruslands på kanten af det man bør tillade, hvis vi ikke bare skal have et videoshow. (100%)

Slovenien har dansk deltagelse på scenen med den danske akrobat Janik. Hun er ret stillestående, og selv om der er countrytoner, og det er let at tænke på Shania Twain, så bliver det for kedeligt, og jeg tror deres fest ender her. (30%)

Bulgarien har igen valgt at sende Poli Genova til ESC, og det bliver et glædeligt gensyn. Bidraget er rigtig stærkt, de har en flot brug af grafikken og hun er en glimrende performer. Det her bliver finaleplads. (75%)

Danmark leverer en stangvare, som vi så i den danske finale. Johannes’, Sørens og Martins vokaler er nogenlunde, men bidraget er tyndt og bare ikke nok til at tage den tredje sejr på svensk grund, for det er total gammeldags og småkedeligt. Der er fyrværkeri, og de giver den fin energi, især når de går ud på catwalken sidst i sangen. (40%)

Ukraines Jamala har et af årets mærkeligste bidrag. Det kan ikke blive mange stemmer fra Danmark til dem i år. Jeg synes det er utrolig dårligt, men det er da muligt at Stalins deportation af Tartarerne i 1944 vil interessere nogen, men jeg har ikke lyst til at høre på det. Hun er på kanten af at skrige om end det skulle være en særlig og svær sangteknik. Skulle hun få et tidligt fly hvem til Kiev, så vil jeg personligt ikke blive skuffet. (60%)

Norges bidrag er smukt, men det virker usammenhængende. Det er som om omkvæd og vers er to helt forskellige sange, og vi har ligesom hørt dette før fra Norge. Agnete synger glimrende, men er det så mange ballader og smukke unge kvinder i år, er jeg bange for, at det drukner. (50%)

Georgien har haft det svært i konkurrencen de seneste år. I år er det rocktoner men heller ikke denne gang er det specielt helhjertet. Det virke ikke som om de vil denne konkurrence. Der er intet refrain og det bliver tre lande minutter, selv om der er usædvanlig mange kameraklip. Og så er det da den mærkeligste afslutning på en sang ever – det er som om de bare stopper da tiden er gået. Som om de slutter med et komma i stedet for et punktum… (10%)

Albanien giver os endnu en ballade. Hun er meget inderlig og gør virkelig en indsats, men hun komme ikke rigtigt ud over scenekanten. Det er ikke så stærkt en produktion og det bliver kedeligt. (40%)

Belgiens pop er uhørt enkelt men det bliver for tynd en kop the – desværre. Jeg tænker umiddelbart på Amy Diamond fra det svenske. Det er en fin slutning på anden semifinale og det kan give hende en finaleplads, selv om den helt ligegyldig. (50%)

Hvordan går det så… Det ved vi i aften – og mit bud kommer senere i dag. 



Comments