Så er det blevet alvor i København

Halvdelen af stemmerne til den første semifinale ved årets ESC er nu givet. Men vi ved ikke hvem juryen har stemt på. Reelt set ved vi det først lørdag aften, men i morgen aften ved vi, hvem der skal joine Basim og de fem store lande i finalen.

Og hvem bliver det så?

Jeg har del landene op i tre grupper: de sikre, landene på vippen og dem jeg dømmer ude.

De sikre lande er favoritterne fra Armenien, fanfavoritten fra Sverige, søstrene fra Rusland, Aserbajdsjan, Ukraine og så selvfølgelig Ungarn. Alle disse sange har høj kvalitet og, eller måske endnu vigtigere, stor gennemslagskraft hos seerne pga naboskab, eller anden sympati.

I måske gruppen befinder sig, Letland, Montenegro, Portugal, San Marino, Estland, Albanien, Belgien og Holland. Mens jeg vurderer, at Island og Moldova er helt ude af kapløbet.

Bland landene i måske-gruppen skal jeg pege på fire bidrag til de sidste fire finalebilletter. Letland har en lethed, der kan virke befriende midt mellem tunge ballader, og derfor kunne det være et godt bud på en seerfavorit. Deres performance i aftes var dog ikke noget særligt, og jeg frygter, at de bliver glemt. Montenegro er årets bedst balkan-bud. Men der er ikke mange nabostemmer at hente, så der er risiko for, at de ufortjent må rejse hjem tidligt. Portugal har ikke ret mange venner i ESC, men da Spanien må stemme i denne semifinale tror jeg faktisk, at Portugal kan klare sig igennem.

San Marino har aldrig været i finalen. I år bør det dog ske, og jeg stemmer på dem, selv om jeg ikke tror det bliver finalebillet. Belgiens patetiske bidrag tror jeg ikke tiltaler ret mange, så det tror jeg ikke kan klare sig i konkurrencen. Holland er en rigtig jurysang. Jeg tror ikke den har den store appel til tv-seerne, men det bør være nok til en finaleplads. Albanien er fin, men mon ikke den drukner og er glemt inden der skal stemmes. Estland har noget Loreen om sig, men det er som om sangen bliver lidt væk i den voldsomme dans.

Jeg vover pelsen og byder på, at Holland, Montenegro, Portugal og Letland tager de sidste billetter. Og så må San Marino nøjes med den tarvelige 11. plads, igen!

God fornøjelse til alle i aften – det bliver stort, så husk at se med. 





Comments