På vej mod anden semifianle


Så er det blev tid til se mod den anden semifinale i aften. Der er igen lagt op til et fantastisk show fra de gamle B&W haller. Der bliver helt sikkert noget for enhver smag – også den dårlige.

Men hvilke bidrag vil nå finalen når 15 bidrag skal skæres ned til ti?

I igen i denne semifinale er der en række bidrag, som jeg vil mene er sikre. Det er Israel, Norge, Polen, Østrig, Rumænien og Grækenland.

Jeg vil mene at bidragene fra FYR Makedonien, Georgien og Litauen er ude. Dermed er der seks bidrag til at dele de sidste fire finalepladser.

Malta har en lucky-go-happy sang, der ligesom ikke rigtigt kommer ud over scenekanten. Finland virker låst i deres bandopstilling, men bidrages kvaliteter er det ikke til at komme uden om. Irlands bidrag er meget klassisk ESC, men der er ikke meget udstråling. Hviderusland har modsat masser af udstråling men et ret ligegyldigt bidrag. Schweitz fløjter vi alle med på, og endelig er det en fin og velfremført sang fra Slovenien.

Hvad vægter så højst, udstråling eller den gode melodi? Jeg vil mene, at Finland kommer i finalen og dermed sikrer, at hele Norden igen i år er med i lørdagens show. Hviderusland er måske nok letkøbt, men det er meget velpræsenteret og det er virkelig gode tv-billeder, så Teo når også finalen – på seerstemmer.

Schweiz og Malta må tiltale det samme publikum og dermed de samme stemmer. Men jeg tror alligevel, at de begge når finalen. Dermed bliver Irland måske nok overraskende sendt ud på 11. pladsen. Showets sidsteplads må tilfalde Litauen.

Altså forventer jeg, at følgende kvalificerer sig til finalen: Israel, Norge, Polen, Østrig, Rumænien, Grækenland, Malta, Finland, Hviderusland og Schweiz. Dette er bare gætterier. Det rigtige resultat har vi omkring klokken 23 i aften. Husk at se med på DR1.




Comments