Nogle år skiller sig ud i dansk grand prix historie. Der har været år i det legendariske Eldorado-studie, der har været det år hvor showet var en del af et andet tv-program, det år hvor det hele var båndet på forhånd, der har været det år, hvor vinderen først blev kåret flere dage efter finalen fordi afstemningen forgik med postkort. Og så har der i år været en tom arena, hvor der egentlig er plads til 12.000 mennesker.
Jeg må erkende, at jeg som sikkert mange andre fans var ret frustreret, da DR fredag eftermiddag besluttede at årets største fest i Danmark skulle være uden publikum. Som lægmand og grand prix fan virkede det hysterisk. Men myndighederne ved sikkert, hvad de gør… og på den længere bane, er det vel den rigtige beslutning.
Faktisk synes jeg det var mest synd for årets kunstnere, der ikke fik lov til at mærke stemningen og kærligheden fra de mange fans. For mange sangere er det første – og måske eneste gang – de får lov til at stå på en så stor scene. Lørdag morgen i P1-studiet, hvor jeg var med i P1 morgen, kunne jeg også tydelig mærke det på Benjamin Kissi. Jeg håber Benjamin og co. får lov en anden gang.
Nå ja, og så var der årets danske show. Det lykkedes at bruge det manglende publikum i programmet som en deltager. Det var faktisk ret dygtigt gjort. Om det så var nødvendigt at lægge applaus efter bidragene må andre vurdere. Men jeg var ganske fint underholdt. Årets nye scene var en fin ramme og mon ikke formatet med radiohits er kommet for at blive et par år?
Der er år, hvor jeg er usikker på, om Danmark når finalen i Eurovision. Sådan er det ikke i år! Ban og Tan leverede en fin og rørende sang, og det her kommer til at høste mange stemmer. Faktisk er jeg meget mere bange for, at Corona lægger endnu en arena øde.
Ovenpå en varm vinter vil jeg tillade mig at håbe på et endnu varmere forår, så vi bliver klar til at komme godt igennem en virus. Vi skal jo gerne være på plads og sikre topstemning når Ben og Tan indtager Rotterdam.
Comments
Post a Comment