Øv Island er ude!

Da den tiende og sidste finalist i aftes var offentliggjort stod det klart, at Island måtte forlade festen med et tidligt fly. Surt for det ESC-glade folk.

Der er vel kun to steder i verden, hvor alt står stille når der er ESC: Malta og Island. Derfor var det ikke overraskende, at det var et af de to lande, der skulle offentliggøres sidst i aftes. Set med skandinaviske briller er det bare surt, at det ikke var Island, der stod på det sidste kort. Men overraskende er det desværre ikke.

Selv om Greta gjorde det fint, og leverede sangen skønt, så var det bare ikke nok. Om det var tæt på en finaleplads, det ved vi først når de samlede stemmer offentliggøres lørdag nat efter finaleshowet.

Jeg havde ni ud af ti rigtige i min forudsigelse, kun Aserbajdsjan havde jeg ikke set i finalen. Det er et af de lande, der altid går til finalen, men jeg troede bare, at hende vokalpræstation, der har været dårlig under prøverne, ville sende dem tidligt hjem. Men noget tyder på, at det enten har lydt ok på tv, eller at Aserbajdsjan bare ikke kan ryge ud.

Nu gælder det anden semifinale. Eurovision sover aldrig…


Comments